Anmeldelse: Slagmark #74

Emil Olander Gravgaard

Jacob Jensen & Niklas Olsen (red.)

Slagmark #74 – Neoliberalisme

Forlaget Slagmark 2016; 292 sider, 150 kr.

Hvad er neoliberalisme? Sådan bliver der retorisk spurgt i det idéhistoriske tidsskrift Slagmark, som i det seneste nummer har neoliberalisme, forstået som ideologi, rationalitet og økonomividenskabeligt paradigme som sit tema.

Neoliberalisme er ét af vor tids mest omdiskuterede politiske emner, men ikke desto mindre er det et fænomen, som er vanskeligt at sætte på begreb. Det er grunden til at Slagmark, som den første længere udgivelse på dansk, har sat sig for at afdække, hvad neoliberalisme er, hvor tankestrømningen kommer fra, og, ikke mindst, hvordan den fungerer i praksis.

I det redaktionelle forord leverer de to temaredaktører, Jacob Jensen og Niklas Olsen, et godt overblik over neoliberalismens tilblivelseshistorie, fra Walter Lippmann-kollokviet i Paris i 1938, over stiftelsen af Mont Pèlerin Society i 1947, til de neoliberale idéers ‘radikalisering’ i takt med at Milton Friedman og Chicago- økonomerne i stigende grad satte sig på magten i selskabet.

Forordet giver desuden et fint indblik i nogle af de måder, hvorpå neoliberalismen er blevet analyseret og konceptualiseret inden for human- og samfundsvidenskaberne siden Michel Foucault, i sin forelæsningsrække ved Collège de France i 1979, for første gang gjorde neoliberalismen til genstand for idéhistorisk analyse. De forskellige tilgange til studiet af neoliberalismen er fint repræsenteret i temanummerets artikler, der såvel metodisk som tematisk favner bredt.

I temanummerets første artikel interviewer Slagmarks redaktør, Bjarke Skærlund Risager, den amerikanske antropolog og geograf David Harvey. Udgangspunktet for interviewet er Harveys bog “A Brief History of Neoliberalism” fra 2011, og gennem samtalen balancerer Risager fint mellem på den ene side at gå Harvey i møde, og på den anden side at udfordre hans påstand om, at neoliberalismen skal analyseres på baggrund af en klassisk marxistisk klassekampslogik.

De to følgende artikler er skrevet af henholdsvis den amerikanske økonom Philip Mirowski og de to tyske samfundsforskere Dieter Plehwe og Mathias Schmelzer. Bidragene er fint oversat af Rune Møller Stahl og Jacob Jensen.

Mirowski tager i sin artikel fat på begrebet om ‘det neoliberale tankekollektiv’, et begreb som han udviklede sammen med en række europæiske historikere i antologien “The Road from Mont Pèlerin” fra 2009 og arbejdede videre med i “Never Let a Serious Crisis Go to Waste”, som han udgav i 2011. Mirowskis artikel er, udover at være ganske vittig, også et interessant indlæg i debatten om, hvordan neoliberalismens opkomst og udbredelse kan forklares idéhistorisk.

Plehwe og Schmelzers artikel bygger videre på idéen om at neoliberalismen er forankret i et transnationalt ekspert-, rådgivnings- og lobbynetværk, hvis rødder kan spores tilbage til Mont Pèlerin

Society. Men, i modsætning til Mirowski, udstikker Plehwe og Schmelzer nogle langt mere håndgribelige retningslinjer for, hvordan en fremtidig researchagenda kunne se ud.

Det er positivt, at Slagmark endnu engang kan bringe interviews med og artikler af internationalt anerkendte forskere som Harvey, Mirowski og Plehwe, der gennem mange år har været toneangivende for den akademiske diskussion af neoliberalismen.

Det være sagt, så er de øvrige bidrag også af en rigtig god kvalitet. I denne sammenhæng skal særligt Jacob Jensens artikelbidrag fremhæves. I sin artikel argumenterer han for, at det som han kalder “almenvellets affortryllelse”, kan spores tilbage til mellemkrigstiden, nærmere bestemt til den såkaldte socialistiske kalkulationsdebat, der udspillede sig mellem liberalisten Ludvig von Mises og socialisten Otto Neurath. Jacob Jensen hævder, at den kritik af almenvellet, som von Mises formulerede på dette tidspunkt, og som hans elev Friedrich von Hayek senere førte til ende, er blevet brugt med stor succes af efterkrigstidens neoliberale til at argumentere for, at det ikke længere er muligt for staten at styre økonomien. Artiklen er nævneværdig, fordi den giver et dybdegående indblik i ét af de mest udbredte argumenter mod statslig indgriben på markedet, samtidig med at den viser, hvor argumentet oprindeligt stammer fra, og hvordan det har forandret sig gennem tiden.

Med Jensens artikel har vi med andre ord at gøre med en idéhistorisk analyse, når den er allerbedst. Artiklen etablerer en forbindelse mellem en helt konkret intellektuel debat og en bestemt videns- og idémæssig forskydning, som ikke ikke er blevet tillagt den betydning, som den rent faktisk har vist sig at have haft. På den måde bliver vi mindet om, at idéer er med til at skabe samfundsmæssige forandringer, og at gode argumenter – hvad end de er rigtige eller forkerte, nyttige eller ligefrem samfundsnedbrydende – vedbliver at have en enorm stor indflydelse på de beslutninger vi træffer i fællesskab.

Udover de i alt ni artikler inden for temarammen, rummer Slagmarknummeret også et interview med den kinesiske intellektuelle Wang Hui, samt en debatsektion. Spalterne i denne er blevet stillet til rådighed for det nyligt stiftede Selskab for Filosofisk Feminisme, som i tre mindre artikler sætter fingeren på, hvilke udfordringer de mener feminismen står over for i dag. Man kunne i det stille håbe på, at Slagmark snart dedikerer et helt temanummer til feministisk tænkning og praksis.

Som altid er Slagmark indholds – og begrebstungt, men nærværende temanummer er ikke desto mindre formidlet i et sprog, der, med enkelte undtagelser, formår at bryde den akademiske fagterminologi ned, sådan at pointerne er til at forstå, for andre end blot de få indviede. Det er herudover positivt, at ingen af bidragyderne til dette temanummer — i modsætning til en stor del af den akademiske litteratur inden for feltet — anvender begrebet som et skældsord, der kan forklare alskens onder i verden. Tværtimod er bidragenekendetegnet ved en ambition om at etablere sammenhænge, snarere end af udpege skurke. Måske lige med undtagelse af forsidebilledet af den berømte og berygtede Mrs. Thatcher.

 

Emil Olander Gravgaard is stud.mag. in History of Ideas, Aarhus University.